Charlottenlund Apotek

Charlottenlund Apotek har valgt ny leverandør af digitale prisskilte

Digitale prisskilte har været anvendt gennem en lang årrække blandt de danske apoteker. Men en beslutning om at udskifte en tidligere løsning med nye digitale prisskilte fra Delfi Technologies, har givet nye fordele og flere muligheder hos Charlottenlund Apotek.

Charlottenlund Apotek, som er en del af A-Apoteket kæden, har mange års erfaring med digital skiltning. Dog ønskede man at opnå en større fleksibilitet i arbejdet med varer og kampagner. Derfor har apoteket valgt at implementere nye digitale prisskilte fra Delfi Technologies.

Delfi Technologies har netop indgået en samarbejdsaftale med A-apoteket, der markerer et spændende partnerskab inden for digital skiltning og teknologiske løsninger til apotekssektoren.

– Før skiftet til Delfi Technologies, skulle vi både tage produktet og skiltet med ud i baglokalet for at tilknytte et skilt til et produkt. Det var tidskrævende og samtidig besværligt at tage eksempelvis 50 forskellige produkter og skilte med ud i baglokalet, for derefter at sætte det hele tilbage i apoteksområdet igen, forklarer Zaydoon Neesan, der er souschef hos Charlottenlund Apotek.

"Tidligere var det nødvendigt at påsætte papskilte med rabat- eller kampagne information, hvilket ikke altid var superpraktisk eller æstetisk tiltalende."

Zaydoon Neesan Bestyrer hos Charlottenlund Apotek

App hjælper med tidskrævende opgaver 

Arbejdet med tilknytning af produkter til nye skilte er blevet langt mere effektivt og kan nu håndteres direkte ved hylden. Med løsningen fra Delfi Technologies kan man betjene skiltene, direkte ved hylden ved hjælp af en app og på den måde foretage tilknytninger, uden at skulle frem og tilbage til kontoret.

Appen kan blandt andet anvendes på smartphones, men kan også installeres på håndterminaler, som ofte anvendes til andre opgaver som varebestilling, lagerstatus, etc. Ved hjælp af appen kan apoteket nu blot scanne et skilt og dernæst stregkoden på et produkt og så sker tilknytningen af produkt og skilt. En arbejdsopgave, som er blevet langt mere effektiv og praktisk for medarbejderne, som nu kan bruge mere tid til at fokusere på kunder eller andre opgaver i apoteket.

Nye kampagnemuligheder

Derudover har skiftet til Delfi Technologies’ skilte også gjort det muligt for Charlottenlund Apotek at fremhæve kampagner og tilbud med farver og tekst, direkte på skiltene.

– Tidligere var det nødvendigt at påsætte papskilte med rabat- eller kampagne information, hvilket ikke altid var superpraktisk eller æstetisk tiltalende, siger Zaydoon Neesan.

Nu kan Charlottenlund Apotek i stedet markere kampagner og tilbud direkte på de digitale skilte, hvilket giver en mere elegant og professionel præsentation. Tilbudspriser bliver desuden opdateret automatisk på skiltene, når der kommer en ændring i ERP-systemet.

Gør det nemt at overholde lovgivningen

Med Delfi Technologies’ dynamiske løsning behøver Charlottenlund Apotek ikke længere bekymre sig om at overholde lovgivningen vedrørende skiltning. Denne innovative løsning tillader en fleksibel tilpasning af skiltenes layout, hvilket gør det muligt at angive forskellige kategorier som kosttilskud, medicinsk udstyr og mere direkte på skiltene. Skiltene viser også enhedspriser og lignende krav til skiltning. Dette fjerner behovet for manuel udskiftning af skilte eller påsætning af papskilte.

Simpel drift med cloud-løsning

Den nye løsning er desuden cloud-baseret, hvilket betyder at apoteket ikke behøver have en computer eller server til at styre driften af skiltene. Nu styres hele løsningen blot med en internetforbindelse og en antenne, som er koblet op på Delfis systemer.

– Vi sparer hurtigt 2-3 timers arbejde ved opsætning af en kampagne, alene på at vi ikke længere skal tage produkter og skilte ud til baglokalet. Nu bliver kampagner nemlig automatisk opdateret med rød tilbudsfarve og pris, og vi kan tilknytte produkter til skiltene ved hjælp af Delfis app ude ved hylden, fortæller Zaydoon Neesan.

Udover en forbedring af praktikken og det æstetiske udtryk, så har skiftet til Delfis digitale prisskilte også nye muligheder. Charlottenlund Apotek har nu også mulighed for at kunne fremhæve eksempelvis 2 produkter på et skilt, hvilket optimerer pladsen på hylden, der hvor produkterne er særligt smalle.

Mindre papir og mere bæredygtighed

Tidligere skulle Charlottenlund Apotek printe labels, som skulle påsættes skiltene for at angive, hvilke varer, der var tale om. Nu er det ikke længere nødvendigt at printe labels, da produktnavne og informationer bliver fremhævet direkte i skiltets grafik. Det giver en mere bæredygtig løsning, der reducerer det samlede behov for papir til labels og varer.

Charlottenlund Apotek er ikke det eneste apotek, der har valgt at skifte til digitale prisskilte. I takt med at teknologien har udviklet sig, har flere og flere apoteker og virksomheder indført digitale skilte som en mere praktisk og bæredygtig løsning. Digitale skilte giver også mulighed for en hurtigere opdatering af priser og information, hvilket gør det nemmere at tilpasse sig ændringer i markedet.

Om Charlottenlund Apotek

Charlottenlund Apotek i Charlottenlund fokuserer på at levere førsteklasses service og rådgivning inden for farmaceutiske produkter og sundhedsrelaterede tjenester. Med et dedikeret team af farmaceutiske eksperter og fagfolk stræber Charlottenlund Apotek efter at skabe et trygt og indbydende miljø, hvor kunderne kan få personlig rådgivning og støtte i deres sundhedsrejse.

Ønsker du at vide mere?

Kontakt os i dag, og vi vender retur med glæde

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.