SKATEPRO

SkatePro: Stigende e-handel kræver effektiv lagerløsning

Hos Europas største skateshop, SkatePro, oplever man en enorm vækst inden for e-handel og eksport. Derfor har virksomheden løbende investeret i mere lagerplads og senest en ny online scannerløsning til lageret, som sikrer hurtig vareregistrering, så man kan følge med den stigende efterspørgsel.

Flere og flere forbrugere handler i dag på nettet, hvilket gør e-handel til et massivt vækstområde i detailhandlen. Det stigende onlineforbrug er også noget, man mærker til hos e-handelsvirksomheden SkatePro, der blev etableret i 1996 af Jakob Høy Biegel. Virksomheden startede ud som et hobbyprojekt, men har siden da vokset sig til en online markedsleder inden for actionsport, der år efter år oplever en stabil vækst.

SkatePro forhandler udstyr online i 26 lande, beskæftiger 160 medarbejdere og har 22 nationaliteter repræsenteret i kundeservice. Derudover har virksomheden vundet e-handelsprisen fem gange. Udover online-forretningen, så har SkatePro også to fysiske butikker i henholdsvis Aarhus og København.

"Det hele handler om størst mulig effektivitet, så vi kan levere pakker til tiden. Vores online scannerløsning er integreret direkte med vores eget system, hvor vi forholdsvis simpelt kan skalere op hvis der kommer et nyt land på."

Bjørn Sørensen, it-administrator hos SkatePro

ET EFFEKTIVT LAGER ER ALTAFGØRENDE

Den stigende e-handel sætter også sine spor i logistikverden. Flere virksomheder har behov for mere lagerplads og implementerer lagerløsninger, der kan sikre effektiv vareregistrering- og forsendelse. Hos SkatePro handler det i høj grad også om at have et effektivt lager for at følge med den hurtige udvikling i onlinesalg. Virksomheden har løbende udvidet lagerkapaciteten og råder i dag over 11.500 m2 lager.

– Gennem årene har vi skabt et skalerbart setup og en model, der gør det muligt at komme ud til flere lande. I dag sender vi årligt mere end 700.000 pakker, og derfor er det altafgørende, at vi driver vores lager så effektivt som muligt. Varerne skal være på lager, og de skal være klar til at blive sendt afsted hurtigst muligt, fortæller Carsten Schmidt, som er direktør og medejer af SkatePro.

Den imponerende vækst er noget man er stolte af i virksomheden, hvor man har baseret forretningen på et forbrugerorienteret DNA. Ifølge Carsten Schmidt handler det i bund og grund om at turde lytte til forbrugerne og justere forretningen løbende:

– Vi er naturligvis stolte af den rejse vi er på, men når alt kommer til alt, er vi mest stolte af vores kunder. Det handler om at lytte til forbrugerne og se nye trends i markedet. Vi lever og ånder, for det vi laver. Derfor tilpasser vi løbende vores forretning efter forbrugerne, så vi kan blive ved med at inspirere dem.

SMARTE ARBEJDSPROCESSER ØGER EFFEKTIVITETEN PÅ LAGERET

Hos SkatePro forsøger man at agere både smart og intelligent i enhver forretningsmæssig sammenhæng. Derfor har virksomheden investeret i en lagerløsning med mobile PDA’er (model: Bluebird EF401), hvor medarbejderne kan placere scannerne i en armholder, så de ikke behøver at slippe den undervejs – og dermed kan arbejde hurtigere. Som en ekstra mulighed kan man også anvende scannere i hånden via pistolgreb.

– Når vi opererer i 26 lande, så kræver det et effektivt logistikflow og en stærk lagerstyring. I samarbejde med Delfi Technologies har vi derfor indført en online lagerløsning med mobile scannere, der sørger for, at vi kan registrere varer hurtigst muligt. På den måde kan vi arbejde smartere, forklarer Carsten Schmidt.

SkatePro bruger lagerløsningen fra Delfi Technologies til varemodtagelse, pluk af varer samt løbende lageroptælling. På scannerne er der installeret en app, der viser en hjemmeside, som SkatePro selv har udviklet – en slags intranet med virksomhedens vigtigste WMS-funktioner. I samarbejde med Delfi Technologies er softwareløsningen blevet tilpasset til at fungere som en app på de mobile enheder på lageret, ud fra det nøjagtige behov, man havde hos SkatePro.

– Det hele handler om størst mulig effektivitet, så vi kan levere pakker til tiden. Vores online scannerløsning er integreret direkte med vores eget system, hvor vi forholdsvis simpelt kan skalere op hvis der kommer et nyt land på. Det er et fleksibelt system og vi tilpasser selv løsningen efter behov, forklarer Bjørn Sørensen, der er it-administrator hos SkatePro.

Når det kommer til fremtiden, så har SkatePro store vækstambitioner og planer om yderligere ekspansion. Den online forretning skal udvides og flere lande skal kobles på.

OM SKATEPRO:

SkatePro er en online markedsleder inden for actionsport. Virksomheden blev etableret i 1996 og er i dag vokset til at være Europas største skateshop. SkatePro forhandler rulleskøjter, løbehjul, skateboards samt udstyr inden for bmx, surf og vintersport i 26 lande. Udover at være en online skate shop, har SkatePro også skate butikker både i Søften (ved Aarhus) og på Østerbro (København).

Ønsker du at vide mere?

Kontakt os i dag, og vi vender retur med glæde

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.