Er du nysgerrig på IT, elsker du at løse tekniske udfordringer, og vil du gerne lære af erfarne kollegaer i en international virksomhed?
Hos Delfi Technologies søger vi en engageret IT-Support Elev til vores hovedkontor i Køge. Du bliver en del af vores tekniske afdeling, hvor du får mulighed for at arbejde med både teknisk support, fejlfinding og spændende kundeprojekter.
Om os
Delfi Technologies er en førende europæisk løsningsleverandør med mere end 35 års erfaring. Vi leverer innovative løsninger inden for blandt andet elektroniske hyldeforkanter, kasseløsninger, software og mobil datafangst. Vi er repræsenteret i seks lande og har hovedkontor i Køge, hvor du bliver en del af et engageret team med ca. 60 kollegaer.
Din hverdag som elev
Som IT-Support Elev får du en varieret hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med erfarne teknikere. Du bliver gradvist introduceret til flere ansvarsområder og får mulighed for at udvikle både dine tekniske og personlige kompetencer.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Teknisk support til kunder og kollegaer.
- Fejlfinding på hardware, software og netværksrelaterede problemstillinger.
- Installation, klargøring og konfiguration af udstyr.
- Deltagelse i implementering af IT-løsninger hos kunder.
- Assistere ved tekniske projekter og udrulninger.
- Dokumentation af løsninger og arbejdsprocesser.
- Bidrage til optimering af interne processer og supportværktøjer.
Der vil være perioder med større projekter, men en stor del af hverdagen vil også bestå af både almindelige og mere avancerede supportopgaver, hvor du får mulighed for at opbygge stærke tekniske kompetencer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med eller har afsluttet en relevant uddannelse, der giver adgang til IT-supportuddannelsen.
- Har stor interesse for IT, teknik og fejlfinding.
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.
- Er serviceminded og trives med kontakt til kunder og kollegaer.
- Kan holde overblikket, også når der er mange opgaver i gang samtidigt.
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
- Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til teamet.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- Windows-miljøer og Microsoft 365.
- Netværk, VPN, WiFi og generel infrastruktur.
- Mobile enheder, håndterminaler og printere.
- Android økosystemet.
- Installation og konfiguration af hardware.
Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling med ansvar, selvstændighed og frihed. Vi har en uformel omgangstone og samarbejde, humor og trivsel er i højsædet.
Du vil blive en del af en agil og engageret teknisk afdeling, hvor du samarbejder tæt sammen med både teknik og salg.
Du får mulighed for at arbejde med moderne teknologier og løsninger, samtidig med at du opbygger en bred teknisk erfaring inden for support, drift og implementering.
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.
Mødetiden er fleksibel i tidsrummet kl. 8.00/9.00 – 16.15/17.15
Interesseret?
Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat – så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte:
- Trine Jensen (Ansættelsesansvarlig): [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
