Leverandørservice

Leverandørservice

Hos Delfi Technologies A/S tilbyder vi LeverandørService i samarbejde med Nets.

Hvad er LeverandørService?
LeverandørService er en aftale mellem erhvervsvirksomheder, der fungerer efter samme princip, som når man tilmelder sig betalingsservice.. Når tilmeldingen er registreret hos Nets, vil faktura- og/eller kreditnotabeløb blive trukket/indsat på tilmeldte konto på forfaldsdatoen.

Hvordan fungerer LeverandørService?
Delfi fremsender en faktura, hvoraf det fremgår, på hvilken dato beløbet trækkes. Helt frem til 2 dage efter betalingen er gennemført, er det muligt at standse en betaling. Hvis betalingen allerede er gennemført, vil pengene blive tilbageført på den tilmeldte konto. LeverandørService er en aftale, der bygger på gensidig tillid. Derfor forbeholder Delfi sig ret til at opsige aftalen, hvis betaling afvises uretmæssigt eller ved manglende dækning på kontoen.

Hvorfor tilbyder Delfi Technologies A/S LeverandørService?
Vi ønsker at styrke det tætte samarbejde med vores kunder ved at forenkle de områder, der kræver både tid og administration.

Når betalinger sker automatisk, det gælder både faktura- og kreditnotabeløb, spares tid på at betale indbetalingskort eller overføre penge i netbank.

Der er mange gode grunde til at anvende LeverandørService: 

  • Betalinger sker til tiden – hverken før eller senere
  • Undgå rykkere og rentetilskrivninger
  • Undgå stop i leverancen
  • Lettere og hurtigere administration
  • Automatisk udbetaling af kreditnotaer 

Større overblik
LeverandørService kan integreres med økonomisystemet. Det giver en lettere og mere effektiv administration.

Sikkerhed og opbevaring af fortrolige oplysninger:
Dine oplysninger er fortrolige og sendes på samme sikre måde, som bruges til betalinger via internettet.

I bunden af tilmeldingsvinduet ses et lille hængelås-ikon, som viser, at du er på en sikker server.

Desuden foregår din tilmelding på en krypteret linje. Det vil sige, at ingen kan læse eller indsætte oplysninger i de informationer, der udveksles mellem dig og Nets. Dine oplysninger bliver således håndteret fuldt fortroligt. Oplysninger bliver sendt direkte til Nets.