Medarbejders børn er nøglen til sponsorater

Medarbejders børn er nøglen til sponsorater

Når børnene løber og træner på fodboldbanerne eller i sportshallerne i Køge kommune, så er det ofte med ’Delfi Technologies’ på ryggen eller maven. Det er ikke en tilfældighed, men et meget bevidst valg. I den lokale it-virksomhed ’Delfi Technologies’, betyder den faste medarbejderstab meget – så meget, at mange sponsorater er givet på baggrund af medarbejdernes børns interesser indenfor idrætten.

For mange år siden valgte den Delfi Technologies, der er mest kendt for sine elektroniske hyldeforkanter og software til vareregistrering, at finde en positiv måde at give lidt retur for medarbejdernes indsats og samtidig øge fastholdelsen af medarbejderstablen.

– Jeg kiggede hurtig ud, at virksomhedens største aktiv var medarbejderne og derfor måtte jeg finde en strategi der kunne øge fastholdelsen, stoltheden ved at arbejde for Delfi Technologies og samtidig bidrage til lokalsamfundet. Det blev udgangspunktet for den sponsorstrategi som stadig gælder i dag, fortæller Palle Svendsen, ejer og grundlægger af Delfi Technologies.

For Palle Svendsen og den øvrige ledelse er medarbejderen nøglen. Når en medarbejders barn begynder til fodbold, håndbold eller anden sport, så er det ofte med et økonomisk bidrag til klubben fra Delfi Technologies.

– Jeg oplever det lidt som en betalingsbalance. Den tid og ekstra indsats medarbejderne lægger i firmaet bør gives retur og det dette er en måde at gøre det på. Der skal være ligevægt, så medarbejderen og dens familie altid kan retfærdiggøre indsatsen og se den afsmitning som det giver, ikke bare for medarbejderens eget barn, men også for barnets holdkammerater og klubben/foreningen, fortæller Palle.

På den lange bane er det også Palles overbevisning, at sponsoraterne er med til at sikre den helt unikke frivillige foreningskultur der dominerer den danske idræt. Børnene får nogle sunde interesser i gode og trygge rammer i idrætsforeningerne. Den tidlige indsats i børnenes liv nyder erhvervslivet godt af når der rekrutteres.

Kommercielle sponsorater vælges fra  
På baggrund af virksomhedens strategi er mange forespørgsler gennem årene om større kommercielle sponsorater fravalgt, på trods af at disse muligvis kunne give langt større forretningsmæssigværdi.

– Vi afsætter et fast beløb hvert år til sponsorater og hvis vi skulle satse stort på et eller to store kommercielle sponsorater, så ville det uden tvivl være på bekostning af de mange relative små sponsorater til lokal-idrætten – og det ville være at skyde os selv i foden. Øget forretning kræver flere medarbejdere – men de ville måske ikke være der til at løfte opgaven på sigt, hvis vi valgte alene at satse på de kommercielle sponsorater, fortæller Palle, mens han konstaterer at flere medarbejdere har haft 10 og 20 års jubilæum.

Det er ikke kun medarbejdernes børn som støttes, en mindre portion gives også til andre formål. Palle Svendsen afviser sjældent en forespørgsel om et sponsorat, dog skal de som søger et bidrag gøre en indsats. Komme forbi Delfi Technologies eller skrive et brev. Delfi Technologies sponsorer aldrig enkelt personers heller ikke medarbejdere. Fx sponsoreres en enkelt maratonløber ikke, men er det et løbehold som søger er chancen for et sponsorat stor.
Delfi Technologies har gennem årene, udover idrætten i Køge, også støttet projekter som ’Broen’ et lokalt projekt som hjælper udsatte børn ind i idrætten, Team Rynkeby, ’Den tyrkiske madfest’ og Zonta Club of Køge, et erhvervsnetværk for kvinder.

Fremtidens sponsorater
Delfi Technologies vil også i fremtiden sponsorer medarbejders børns sportsinteresser, men et nyt socialt område har fået Palles personlige opmærksomhed. I 1996 startede Delfi Technologies et datterselskab i Vietnam og gennem årene har Palle, og hans kone Hanne, besøgt flere børnehjem i landet, når de har været på besøg.

– Jeg synes, at når nu vi har et datterselskab i Vietnam, har vi også en forpligtelse til at understøtte landets udvikling. På vores mange rejser derud, så har vi som regel besøgt et børnehjem og afleveret ris, legetøj og andet brugbart. Min plan er, at vi i fremtiden skal lave en mere målrettet indsats og måske via relationer i Vietnam kan vi finde en smidig og bæredygtig vej til en lysere fremtid for børnene, siger Palle Svendsen fortrøstningsfuldt.

Delfi Technologies pusler også med ideen om at oprette en ’Uddannelsesfond’, som skal være til fordel for medarbejdernes børn. Det er meningen, at medarbejders børn skal kunne søge tilskud til fx udvekslings-ophold, ulønnet praktik og lignende i forbindelse med uddannelse.

Styrk din forretning med Delfi Technologies

Nysgerrig på mere?
Kontakt os i dag, så vender vi retur til dig. 
Please enable JavaScript in your browser to complete this form.