På centrallageret er der monteret mobilprintere på trucks og stablere og i Fleggaards 17 butikker er der kommet PDA’er til at styre al vareregistrering – en opgradering, der gør den totale forretning mere konkurrencedygtig og effektiv. Mobiliteten frigiver tid til andre opgaver samt et større overblik for den enkelte medarbejder.
I Fleggaards 19.000 m2 store centrallager, kun 10 km fra koncernens største butik i Harrislee syd for den dansk-tyske grænse, har man senest indført mobilprintere, der er monteret på trucks og stablere. Meningen er, at medarbejderne skal plukke og pakke ordren og derpå printe og påsætte stregkodelabelen på pallen, der hvor de nu er. Derpå skal de efterlade pallen til senere afhentning og forsendelse. En palleløfter med plads til tre paller, vil med jævne mellemrum afhente de færdige paller rundt omkring på lageret og få dem afsendt.
- Lageret er meget stort og der bruges rigtig meget tid, når medarbejderne skal køre fra den ene ende af lageret til den anden. I dag plukker medarbejderne ofte en ordre i den ene ende af lageret og derefter køre den lange tur retur til afsendingspladsen for at printe og påsætte en stregkodelabel. Den arbejdsproces kan gøres både bedre, smartere og mere effektivt med den nye mobileløsning, fortæller Jørgen Jonstrup, der er lager- og logistikchef på Fleggaards centrallager.
I midten af 2017 havde Fleggaard og Delfi Technologies, der leverer soft- og hardware løsninger med udgangspunkt i stregkodeteknologi til blandt andet detailhandel og lagre, en dialog hvor mobile printere hurtigt blev essensen for en kommende effektiv mobilløsning for centrallageret.