"Vi har brug for løsninger, der fungerer stabilt i en travl hverdag, hvor mange hjælpemidler hele tiden flytter sig. Samspillet mellem labels, håndterminaler og KMD Nexus gør, at vi hurtigt kan registrere ændringer og bevare overblikket."
Jesper Bilenberg Andersen, Driftskoordinator
Sundhed og Myndighed - Hjælpemiddeldepot i Kalundborg kommune

Kontakt os

Sådan holder Kalundborg Kommune styr på tusindvis af hjælpemidler med stregkoder og digitale nummerplader

Tusindvis af hjælpemidler skal hver dag registreres, udlånes og spores i kommunerne. Hos Sundhed og Myndighed – Hjælpemiddeldepot i Kalundborg Kommune har en løsning med labels, stregkoder og mobile PDA’er fra Delfi Technologies skabt bedre overblik, højere sporbarhed og mere effektive arbejdsgange.

De danske kommuner spiller en vigtig rolle i at sikre, at borgerne får de rette hjælpemidler til rette tid – både for at understøtte selvhjulpenhed og skabe tryghed i hverdagen.

Men når hjælpemidler løbende skal registreres, udlånes, returneres og genplaceres, kræver det effektive arbejdsgange og fuldt overblik.

Digitalt overblik over kommunens hjælpemidler

Fra kørestole og rollatorer til diabetesudstyr og andre hjælpemidler til borgere med varigt nedsat funktionsevne. Kommunale hjælpemiddeldepoter håndterer hver dag store mængder hjælpemidler, hvilket stiller høje krav til struktur og dokumentation.

Hos Hjælpemiddeldepot i Kalundborg Kommune har man digitaliseret arbejdsgangene med labels, stregkoder og mobile PDA’er (model: Bluebird S20) fra Delfi Technologies.

Løsningen er integreret med KMD Nexus og giver medarbejderne realtime-opdateringer direkte i systemet. Det sikrer bedre sporbarhed, færre fejl og et stærkere overblik over både udlånte hjælpemidler og lagerstatus.

Stregkoder som nummerplade

For at holde styr på de mange hjælpemidler anvender Hjælpemiddeldepot i Kalundborg Kommune  labels med stregkoder på blandt andet kørestole, rollatorer og andre hjælpemidler. Hver label indeholder varenummer og enhedsnummer, så hjælpemidlet hurtigt kan identificeres digitalt.

– Labels med stregkoder fungerer i praksis som en slags nummerplade på vores hjælpemidler. Det er en afgørende nøgle til at kunne registrere korrekt, følge hjælpemidlerne gennem hele processen og altid vide, hvad der er ude hos borgerne, og hvad vi har på lager, forklarer Jesper Bilenberg Andersen, der er driftskoordinator hos Sundhed og Myndighed – Hjælpemiddeldepot i Kalundborg kommune.

Labels printes direkte på depotet med labelprintere (model: Citizen CL‑S700III) fra Delfi Technologies og bruges dagligt til mærkning af hjælpemidlerne.

Direkte i KMD Nexus: Mobile PDA’er reducerer fejl og manuelle processer

Hjælpemiddeldepot i Kalundborg Kommune arbejder – ligesom mange andre kommuner – i KMD Nexus, som er den centrale platform til håndtering af borgerforløb på tværs af sundhed, omsorg og socialområdet.

Via mobile PDA’er fra Delfi Technologies kan medarbejderne arbejde direkte i Nexus og registrere ændringer i realtid.

Når et hjælpemiddel udlånes til en borger, scannes stregkoden direkte med håndterminalen, hvorefter oplysningerne automatisk opdateres i systemet. Det reducerer manuelle arbejdsgange, minimerer fejlregistreringer og giver samtidig et konstant opdateret overblik over udlånte og tilgængelige hjælpemidler.

– Vi har brug for løsninger, der fungerer stabilt i en travl hverdag, hvor mange hjælpemidler hele tiden flytter sig. Samspillet mellem labels, håndterminaler og KMD Nexus gør, at vi hurtigt kan registrere ændringer og bevare overblikket, siger Jesper Bilenberg Andersen.

Struktur og orden understøtter effektiv drift

I Kalundborg hænger digitalisering tæt sammen med struktur og systematik i depotet.

Hjælpemidlerne er organiseret systematisk på lageret, så medarbejderne hurtigt kan finde produkter, håndtere bestillinger og registrere returneringer effektivt.

Også arbejdsområderne er indrettet med fokus på orden og sikkerhed. Ved liftene er kabler og ledninger eksempelvis trukket op i loftet for at holde gulvarealerne frie og skabe et mere overskueligt arbejdsmiljø.

Det understøtter et stabilt og effektivt flow i den daglige drift.

Fokus på både drift og borgerservice

I Kalundborg arbejder de ikke kun med håndtering af hjælpemidler. Depotet har også etableret et showroom, hvor borgere kan afprøve forskellige hjælpemidler og få vejledning af en terapeut.

Dermed kombineres effektiv drift med fokus på den enkelte borgers behov.

Med labels, mobile håndterminaler og KMD Nexus har hjælpemiddeldepotet samtidig skabt et digitalt setup med høj sporbarhed og stærkt overblik over både hjælpemidler og lagerstatus. Løsningen understøtter de daglige arbejdsgange og sikrer, at hjælpemidler hurtigt og korrekt kan håndteres og leveres til borgere i hele Kalundborg Kommune.

Om SUNMY Hjælpemiddeldepot

Hjælpemiddeldepot under Kalundborg Kommune står for indkøb, klargøring, udlevering og håndtering af hjælpemidler til borgere i hele kommunen. Depotet understøtter borgere med vidt forskellige behov og arbejder dagligt med hjælpemidler til både private hjem, plejeområdet og rehabilitering. Målet er at sikre, at borgerne hurtigt og effektivt får adgang til de hjælpemidler, der understøtter deres hverdag og livskvalitet.

Om SUNMY Hjælpemiddeldepot

Hjælpemiddeldepot under Kalundborg Kommune står for indkøb, klargøring, udlevering og håndtering af hjælpemidler til borgere i hele kommunen. Depotet understøtter borgere med vidt forskellige behov og arbejder dagligt med hjælpemidler til både private hjem, plejeområdet og rehabilitering. Målet er at sikre, at borgerne hurtigt og effektivt får adgang til de hjælpemidler, der understøtter deres hverdag og livskvalitet.