Nyt EU-lovkrav – forbud mod kasseboner med BPA

Nyt EU-lovkrav – forbud mod kasseboner med BPA

Det er fra 2. januar 2020 ikke længere tilladt at anvende kasseboner med stoffet bisphenol A (BPA). Boner og kvitteringer trykt på termopapir kan indeholde bisphenol A, og fra årsskiftet er det blevet forbudt at anvende termopapir indeholdende bisphenol A i koncentrationer på 0,02 vægtprocent eller derover. Er du brændt inde med bonruller, skal du også sørge for at bortskaffe dem.

Hvorfor et forbud?

Siden 2010 har stoffet været forbudt i Danmark i emballage og beholdere til fødevarer, som børn under tre år kan komme i kontakt med – og stoffet har siden 2011 været forbudt i sutteflasker i EU, og nu bliver det også forbudt i kasseboner.

Bisphenol A (BPA) er et stof, der skader fertiliteten og er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det er forbudt i materialer der har kontakt med fødevarer til børn under tre år, men det kan også findes i blandt andet kasseboner.

Kasseboner

Hovedparten af boner og kvitteringer er trykt på varmefølsomt papir, såkaldt termopapir, som indeholder bisphenol A.Det har vist sig, at forbrugere bliver udsat for bisphenol A ved kontakt med kasseboner og i de senere år er flere supermarkedskæder dog begyndt at udfase brugen af termopapir, som indeholder dette stof. Sidste år blev EU-medlemslandene enige om at forbyde BPA i termopapir og dette forbud vil træde i kraft den 2. januar 2020 (kilde: Miljøstyrelsens hjemmeside).

ET MERE MILJØRIGTIGT ALTERNATIV

Som stor leverandør af bonruller til især detailhandelen, føler vi os forpligtede til at leve op til de gældende miljøkrav. Da EU-landene i 2016 blev enige om at forbyde BPA i kasseboner, valgte vi også allerede på det tidspunkt, at introducere bonruller uden BPA, som et mere miljørigtigt alternativ.

VIL DU VIDE MERE?

Tag kontakt til vores konsulenter, hvis du har spørgsmål til bonruller eller andre relaterede produkter:

Tlf.: +45 70 222 555
E-mail: [email protected]

Styrk din forretning med Delfi Technologies

Nysgerrig på mere?
Kontakt os i dag, så vender vi retur til dig. 
Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personlige oplysninger og cookies her.