Det dansketablerede smykkebrand, Aqua Dulce, producerer og leverer tusindvis af smykker til deres engros- såvel som webshopkunder hver måned. Med et stort varesortiment, og mange forsendelser, kan der ske pluk- og lagerfejl, som i sidste ende kan koste virksomheden penge. Derfor har de implementeret en komplet label- og stregkodeløsning, som nu skaber det nødvendige overblik.
Janne Lisberg Fisker grundlagde smykkebrandet, Aqua Dulce, for 17 år siden. Hun både designer, sælger og har overblik over de mange tusinde smykker, som sælges i Skandinavien og rundt omkring i Europa – og så har hun altid et skarpt og detaljeorienteret øje på alle processer, som helst skal drives så fejlfrit og effektivt som muligt.