Den tekniske grossistvirksomhed, Electro Energy, har indført 24/7 selvbetjening, som tilbyder kunderne mulighed for at afhente reservedele døgnet rundt – hele året. Det er en butiksløsning, som er udviklet i samarbejde med Delfi Technologies.
Hos Electro Energy er kundens behov i centrum i enhver tænkelig proces, intern såvel som ekstern, og netop det har været med til at drive virksomhedens succes. I dag favner virksomheden mange forskellige brancher. Der arbejdes med røgtekniske laboratorieydelser, teknikuddannelser og reservedele til energibranchen.
Netop reservedele til energiløsninger er en del af kerneforretningen. En nyudviklet 24/7 selvbetjeningsløsning giver kunderne mulighed for at komme og afhente reservedele døgnet rundt – hele året. Det betyder, at der ikke længere er behov for at vente på en vagt, der skal komme ud og åbne reservedelslageret uden for åbningstiden. Derfor slipper kunden også for at betale vagtgebyr, så der bliver både sparet tid og penge. Butiksløsningen er udviklet i samarbejde med Delfi Technologies ud fra de specifikke behov og krav til processer, som blev defineret ved projektopstart hos Electro Energy.
- Kunderne er rigtig glade for 24/7 support. Nu kan de komme og hente reservedele når behovet opstår, uden vi behøver at skulle rykke ud – også selvom det skulle være midt om natten. Vi sparer en masse tid og kørsel, så vi er meget tilfredse med den løsning, som Delfi Technologies har udviklet sammen med os, fortæller Thomas Rasmussen, der er butiksekspedient hos Electro Energy i Glostrup.