I Bauhaus i Tilst ved Århus blev der i slutningen af 2017 implementeret elektronisk prisskiltning på mere end 40.000 varer. Den elektroniske prisskiltning har siden nedbragt antallet af prisfejl markant, højnet den generelle trivsel blandt personalet på gulvet, optimeret den generelle kundeoplevelse samt gjort arbejdsgange mere smidige – alt i alt en god løsninger for både kunder, medarbejdere og forretningen.
Allerede i indgangen af Bauhaus i Tilst ses de tydelige elektroniske prisskilte, hvilke giver et stilrent og imødekommende look. Det har cirka taget en måneds tid at få implementeringen på plads. Inden for butikkens åbningstid har omkring 10 mand været på opgaven med hjælp fra diverse leverandører. Ligesom leverandøren af de elektroniske prisskilte, Delfi Technologies igennem hele processen har været med på sidelinjen med råd og sparring.
Integrationen af de elektroniske prisskilte har elimineret opgaven med at printe nye prislabels og derefter lave en fysiske udskiftning rundt om i den store butik. Prisændringer kan nu foretages på få sekunder fra en central computer.
- Løsningen med de elektroniske prisskilte er befriende for alle, der arbejder på gulvet i Bauhaus. Vi har fået langt mere tid til kunderne og har nu også mulighed for, at gøre mere ud af fx kampagner og andre opgaver, som understøtter vores daglige arbejde, Fortæller Jesper Thomsen, som tilhører belysningsafdelingen i Bauhaus, Tilst.