Købmandskæden Dagrofa har åbnet ny og moderne Spar butik i en tidligere Irma på Frederiksberg, Sylows Alle, i København. Den nye butik har fokus på convenience-oplevelser og markerer endnu engang Spars indtræden i Hovedstaden på ekstraordinære beliggenheder.
Efter flere måneders forberedelse kunne Dagrofa slå dørene op til en ny, flot Spar butik centralt på Frederiksberg. Butikken er placeret lige ved siden af Frederiksberg Gymnasium, med både CBS og Metro Frederiksberg inden for 100 meters afstand og yderligere kort afstand til Frederiksberg Centret.
Den nye butik har et særligt fokus på høj kvalitet og gode oplevelser, kombineret med indbydende butiksløsninger samt et bredt og spændende sortiment inden for blandt andet convenience to-go, frugt og grønt, kød og vin.
I spidsen for den Dagrofa-ejede Spar butik står Daniel Holtegaard, der tidligere kommer fra Salling Group som henholdsvis teamleder i Føtex og butikschef i Netto.