VIANOMO

Digitale navneskilte til konferencer og receptioner

Den danske virksomhed VIANOMO har designet og udviklet digitale navneskilte med fokus på at gøre hverdagen lettere for dem, der arbejder med events. De digitale navneskilte er fremstillet med genbrugsmaterialer fra detailhandlen og teknologi fra it-virksomheden Delfi Technologies.

VIANOMO Nametags fjerner behovet for print og sparer dig masser af tid til dit næste arrangement. De danskudviklede digitale navneskilte bruger elektronisk blæk på deres display, hvilket gør det muligt at opdatere indholdet løbende. Hvert navneskilt leveres med en tilhørende nøglering i forskellige farver, så det er muligt at kategorisere deltagerne efter behov.

"Vi har lavet en løsning som kan bruges igen og igen. I stedet for at man printer og smider ud, som man typisk gør til konferencer, så lejer man skiltene af os. Hver gang enhederne genbruges, nedbringes det samlede CO2-aftryk og mængden af affald minimeres."

Andreas Vestergaard CTO, VIANOMO

Cirkulært koncept for minimering af affald

Man kan leje VIANOMO fra gang til gang eller have en fast installation, hvis man løbende afvikler mange arrangementer, har brug for gæstekort i receptionen, etc.

– Vi har lavet en løsning som kan bruges igen og igen. I stedet for at man printer og smider ud, som man typisk gør til konferencer, så lejer man skiltene af os, fortæller Andreas Vestergaard, CTO hos VIANOMO.

Virksomhedens forretningsmodel bygger på et cirkulært koncept med en målsætning om, at VIANOMO Nametags og Lanyards (keyhangers) skal anvendes af så mange gæster som muligt.

– Hver gang enhederne genbruges, nedbringes det samlede CO2-aftryk og mængden af affald minimeres, forklarer Andreas Vestergaard.

Navneskiltene anvender teknologien fra Delfi Technologies’ digitale skilte med elektronisk blæk (e-ink) og benytter en trådløs antenne til at kommunikere med skiltene via software i skyen.

Fleksible integrations- og opdateringsmuligheder

Det tager ganske få sekunder at opdatere et VIANOMO Nametag. Man kan lave alle tags på forhånd eller vente med at opdatere indtil gæsterne checker ind. På den måde kan man nemt håndtere sene tilmeldinger og spare yderligere tid.

Det hele er webbaseret og på få sekunder kan man kode 100-vis af Nametags. Er der ændringer i et navn, så kan man nemt ændre det, også selvom gæsten allerede har fået sit Nametag udleveret. Derfor bliver det lettere at håndtere sene tilmeldinger, rette stavefejl, opdatere gæstens agenda realtime, guide til breakouts, vise bordplan, aktivere giwe avays i plenum og meget mere.

– Jeg har faktisk samarbejdet med Delfi i mere end 15 år på forskellige løsninger. Vi kom på idéen, fordi vi har
været i branchen i mere end 20 år, og vi har printet milliarder navneskilte. Det er altid en last minute opgave, man bliver lidt træt af at skulle lave. Og når gæsterne går igen, så bliver alle navneskilte typisk smidt ud, og det samme med snore osv. Der tænkte vi det kan gøres på en bedre måde, siger Andreas Vestergaard.

Benytter man et registrerings– eller medlemssystem, kan man hurtigt importere data direkte og gøre processen endnu nemmere.

VIANOMO kan nemt og enkelt anvendes sammen med bl.a. Microsoft Excel, Google Sheets, NemTilmeld, Conference Manager, Brella, Cvent, EventsAir, ZYKLUS, Proxyclick (eptura), NordicScreen, Ricevo m. fl.

Om VIANOMO

Virksomheden VIANOMO laver danskudviklede digitale navneskilte. Designet, udviklet og med fokus på at gøre hverdagen lettere for dig, der arbejder med events, arrangementer samt til medarbejder- og gæsteregistrering internt i virksomheden. Det tager ganske få sekunder at opdatere et VIANOMO Nametag. Man kan lave alle tags på forhånd eller vente til gæsterne checker ind. Løsningen fra VIANOMO er 100% printfri. VIANOMO Nametags er lavet med elektronisk blæk (e-ink). VIANOMO Nametag og Lanyard kan bruges igen og igen. Når gæsten har afleveret sine enheder, kan de på få sekunder udleveres til en ny gæst.

Ønsker du at vide mere?

Kontakt os i dag, og vi vender retur med glæde

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personlige oplysninger og cookies her.