PP Jensen
PP Jensen
PP Jensen
PP Jensen
PP Jensen
Når logistikbranchen presses af stigende krav til hastighed, præcision og dokumentation, bliver moderne lagerstyring et konkurrenceparameter. Det mærker man tydeligt hos PP Jensen, der har valgt en scanner- og lagerløsning fra Delfi Technologies for at løfte kvaliteten i hele forsyningskæden.
Lager- og transportvirksomheder, der håndterer store mængder gods, ved, hvor hurtigt processerne kan skride, hvis styringen halter. For PP Jensen, der siden 1971 har leveret transport og distribution i hele Danmark, er præcision helt afgørende.
Hvidevarer og tunge paller skal ramme den rigtige destination – hver eneste gang – med så mange leverancer er der ganske enkelt ikke plads til fejl.
Virksomheden er baseret i Ringsted med gode lagerfaciliteter – mere end 12.000 m² højloftet lager og har også afdelinger i Taulov og Brabrand
PP Jensen stod med et klart behov: bedre kontrol ved pluk og afsendelse, så fejl ikke sniger sig med ud på landevejene. Når tunge paller sendes over lange distancer, dur det ikke, at én eneste vare er forkert. Som direktør og indehaver, Morten Falch Jensen, siger:
– Når man sender varer til Nordnorge, så er det altså vigtigt, at det er de rigtige varer, der kommer frem. Det er vi sikre på med scannerløsningen fra Delfi Technologies.
Løsningen består af mobile PDA’er (håndterminaler) og lagersoftware, der guider medarbejderne gennem plukket og validerer hver enkelt vare. Det reducerer fejl og øger tempoet i hverdagen. Kunderne mærker det direkte: leverancerne bliver korrekte – og rettidige.
– Det afgørende for os er, at kunderne får præcis det, de har bestilt – til tiden. Scannerløsningen giver os den sikkerhed. Når vores data er i orden, kan vi levere en service, som kunderne kan regne med hver eneste dag, fortæller Morten Falch Jensen.
Systemet gør det også enkelt at registrere, om varerne sendes på halv- eller helpaller, og at registrere flytninger mellem lokationer. Det giver et præcist overblik – også når tempoet er højt.
Samtidig kan medarbejderne bruge vareopslag til hurtigt at finde en vares præcise placering. Hvis en medarbejder mangler et bestemt produkt, er det nok at tage håndterminalen og søge varen frem – her er det muligt at se realtidsdata om bl.a. lagerbeholdning og lokationer.
Delfi Technologies tilbyder en komplet lagerløsning, der dækker alle aspekter af lagerstyring. Målet er enkelt: optimal styring, færre fejl og højere effektivitet. Modulerne spænder fra salgsordre- og produktionspluk til vareopslag, vareflytning, varemodtagelse, op/nedskrivninger og statusoptælling. Det giver virksomheder og lagre et samlet styringsværktøj, der kan skaleres efter behov.
For PP Jensen er gevinsten tydelig. Som direktøren udtrykker det:
– Det er et uundværligt værktøj i hverdagen, som er med til at eliminere fejl i plukningen.
Med den nye løsning har transportvirksomheden både skærpet præcisionen, fremtidssikret deres lagerproces og styrket det serviceniveau, kunderne forventer – hver eneste dag.
PP Jensen er en landsdækkende transport- og logistikvirksomhed med daglig distribution i hele Danmark. Siden 1971 har virksomheden specialiseret sig i lager og distribution af hvidevarer og tilbyder i dag også lagerhotel med moderne faciliteter i Ringsted. Med højt serviceniveau og et solidt rutenet sikrer PP Jensen rettidige og sikre leveringer til kunder i både Danmark og udlandet.
PP Jensen er en landsdækkende transport- og logistikvirksomhed med daglig distribution i hele Danmark. Siden 1971 har virksomheden specialiseret sig i lager og distribution af hvidevarer og tilbyder i dag også lagerhotel med moderne faciliteter i Ringsted. Med højt serviceniveau og et solidt rutenet sikrer PP Jensen rettidige og sikre leveringer til kunder i både Danmark og udlandet.