Købmanden 24/7 Egense
Købmanden 24/7 Egense
Købmanden 24/7 Egense
Købmanden 24/7 Egense
Købmanden 24/7 Egense
I Egense har lokalsamfundet fået sin egen købmand tilbage. Købmanden 24/7 er et hybrid dagligvarekoncept, hvor lokale kræfter, fleksibilitet og moderne teknologi går hånd i hånd.
Butikken åbnede den 12. maj og har siden åbningen oplevet stor opbakning fra både lokale og turister. For Købmanden 24/7 handler det nemlig ikke kun om at have et sted at købe dagligvarer – det handler om at skabe en butik, der passer til dem, der faktisk bruger den.
Medarbejderne i Købmanden 24/7 er selv lokale og har derfor en god fornemmelse af, hvad kunderne efterspørger. Det giver mulighed for løbende at tilpasse sortimentet efter både sæson og efterspørgsel.
Sortimentet spænder bredt. Her finder man alt fra agurk og mælk til engangsgrill og optændingsblokke – alt efter hvad kunderne har brug for. Input fra de lokale er en vigtig del af arbejdet med at udvikle sortimentet, så efterspurgte varer så vidt muligt kommer på hylderne.
– Det er deres købmand. De skal føle, at de har indflydelse – for det er dem, der får det til at ske, udtaler Karina Brandstrup, der er butikschef i Købmanden 24/7 i Egense
I dagtimerne er der medarbejdere i butikken fra kl. 7 til 19. Herefter fortsætter butikken som ubemandet butik, hvor kunderne kan få adgang via app eller nøglebrik.
Når kunderne handler selv, er det vigtigt, at processen er så enkel og gnidningsfri som muligt. Derfor spiller teknologien en central rolle i den daglige drift. Delfi Technologies har blandt andet leveret Zebra DS9308-scannere, Epson TM-T20IV bonprintere og Delfi labels, som bruges i forbindelse med selvcheck-ud og gør det nemt for kunderne at gennemføre deres køb.
– Når butikken skal kunne fungere ubemandet, er det afgørende, at teknologien bare fungerer. Kunderne skal kunne komme ind, handle og betale uden problemer, også når der ikke er en medarbejder til stede, fortæller Karina Brandstrup.
Digitale prisskilte fra Delfi Technologies er ligeledes en vigtig del af løsningen. Priserne kan opdateres uden, at en medarbejder skal rundt i butikken og skifte skilte manuelt. Samtidig kan løsningen supporteres udefra, hvilket er en klar fordel, når butikken ikke altid er bemandet.
Omkring halvdelen af kunderne er lokale, mens den anden halvdel er turister. Det betyder, at butikken skal kunne imødekomme forskellige behov – både fra dem, der bruger den som deres lokale dagligvarebutik, og fra de mange, der besøger området.
For Købmanden 24/7 er det tætte samspil med kunderne derfor en vigtig del af konceptet. Med lokale medarbejdere, direkte input fra kunderne og et sortiment, der løbende tilpasses sæson og efterspørgsel, bliver Købmanden 24/7 en butik, der udvikler sig sammen med lokalsamfundet.
Købmanden 24/7 er et innovativt, ubemandet butikskoncept, der kombinerer fleksibilitet, lokal forankring og moderne teknologi. Butikken er åben døgnet rundt, året rundt, og giver kunder adgang via app med MitID eller nøglebrik. Indkøb sker via selvbetjeningsmodul, hvor man scanner varerne og betaler med kort; kvittering kan sendes via e-mail.
Købmanden 24/7 er et innovativt, ubemandet butikskoncept, der kombinerer fleksibilitet, lokal forankring og moderne teknologi. Butikken er åben døgnet rundt, året rundt, og giver kunder adgang via app med MitID eller nøglebrik. Indkøb sker via selvbetjeningsmodul, hvor man scanner varerne og betaler med kort; kvittering kan sendes via e-mail.