BAUHAUS Næstved
BAUHAUS Næstved
BAUHAUS Næstved
BAUHAUS Næstved
BAUHAUS Næstved
BAUHAUS Næstved
Med et nyt og større varehus har BAUHAUS Næstved fået plads til et endnu bredere sortiment og nye muligheder for kunderne. Med VoCoVo-headsets kan medarbejderne samtidig nemt få fat i hinanden på tværs af varehuset, dele deres faglige viden og sikre, at kunderne får den hjælp, de har brug for.
Da BAUHAUS Næstved flyttede til et nyt varehus på godt 11.000 m², blev der plads til et markant større sortiment og nye muligheder for at imødekomme kundernes behov.
– Vi kan præsentere vores kunder for et helt andet udvalg, end vi tidligere har kunnet, forklarer Dennis Wolthers, projektleder i BAUHAUS Næstved.
Med mange forskellige fagområder er det vigtigt, at medarbejderne nemt kan trække på hinandens viden. Her gør VoCoVo-headsettene det muligt at kommunikere direkte på tværs af varehuset, koordinere opgaver og hurtigt få fat i en kollega uden at skulle forlade sin arbejdsstation.
I et byggemarked med et bredt sortiment kan kundernes spørgsmål spænde vidt. Det er ikke altid, at den medarbejder, der møder kunden, har svaret på stående fod. Men med nem adgang til kollegernes viden er det lettere at finde den rette hjælp.
For Dennis Wolthers handler det ikke kun om effektiv kommunikation, men også om at skabe gode rammer for medarbejderne og deres faglige stolthed.
– Det er stoltheden hos medarbejderne, som er med til at løfte den oplevelse her. Har man ikke lige den faglige viden, kan man gennem VoCoVo hente den hos en kollega.
At headsettene er blevet en naturlig del af hverdagen, mærker medarbejderne også selv.
– De er helt fantastiske, siger Sonja, der er medarbejder i BAUHAUS Næstved. Man skal lige vænne sig til det som ny, men man finder hurtigt ud af, at det ikke er til at undvære.
I et stort varehus kan medarbejderne være optaget af at hjælpe andre kunder, mens nye venter på assistance. Her er det vigtigt, at kunderne ved, at deres henvendelse ikke er blevet overset.
Hos BAUHAUS Næstved kan kunderne tilkalde hjælp via knapper (call-points) i udvalgte områder. Med VoCoVo får medarbejderne besked om henvendelsen og kan koordinere, hvem der bedst kan hjælpe.
Samtidig kan de give kunden besked om, at hjælpen er på vej. På den måde bliver ventetiden ikke blot et spørgsmål om, hvor hurtigt en medarbejder dukker op, men også om at give kunden vished om, at hjælpen er på vej.
Med VoCoVo-headsets fra Delfi Technologies har BAUHAUS Næstved et redskab, der understøtter samarbejdet på tværs af varehuset og hjælper medarbejderne med at møde kundernes behov.
Når faglig viden er inden for rækkevidde, og kunderne hurtigt kan få besked om, at hjælpen er på vej, bliver det lettere at skabe en god oplevelse – også i et stort varehus med mange afdelinger og forskellige opgaver.
For BAUHAUS Næstved handler det om at give medarbejderne de bedste forudsætninger for at hjælpe hinanden, så de sammen kan give kunderne den bedst mulige service.
BAUHAUS er en international byggemarkedskæde med et bredt udvalg af produkter til byggeri, renovering, bolig og have. Med fokus på kvalitet, sortiment og faglig rådgivning hjælper BAUHAUS både private og professionelle kunder med at realisere deres projekter.
BAUHAUS er en international byggemarkedskæde med et bredt udvalg af produkter til byggeri, renovering, bolig og have. Med fokus på kvalitet, sortiment og faglig rådgivning hjælper BAUHAUS både private og professionelle kunder med at realisere deres projekter.