Delfi Technologies A/S søger kantinemedar ende/køkkenassistent

Delfi Technologies A/S søger kantinemedhjælper/køkkenassistent

Delfi Technologies A/S er en europæisk løsningsleverandør, etableret i 1988, som har specialiseret sig i softwareløsninger inden for elektroniske hyldeforkanter, håndterminaler, kasseløsninger (POS) og printløsninger. Vi har over 35 års erfaring i branchen og en stærk international tilstedeværelse med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam. Vores hovedkontor ligger i Køge, hvor over 60 af vores kollegaer holder til.

Vi søger en smilende, udadvendt og engageret kantinemedhjælper til at stå for den daglige drift og madlavning til vores medarbejdere.
Du bliver den eneste medarbejder i kantinen og får dermed det fulde ansvar for både planlægning og tilberedning.
Det er derfor yderst vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt og struktureret.
Det er en fordel, hvis du har en relevant køkkenuddannelse, men dette er ikke et krav.
Vi forventer dog, at du har erfaring fra en lignende stilling og har et gyldigt hygiejnebevis.
Vi tilbyder en stilling med ansvar, selvstændighed og frihed til at være kreativ. Vi har en uformel omgangstone, og samarbejde, humor og trivsel er i højsædet.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Menuplanlægning og indkøb

  • Leverandørkontakt

  • Tilberedning af salater og pålæg

  • Anretning af frokost og efterfølgende afrydning

  • Rengøring og vedligeholdelse af køkken og køkkenmaskiner

  • Klargøring og oprydning af mødelokaler

  • Diverse ad hoc-opgaver

Der er tale om en stilling på op til 30 timer ugentligt.
Arbejdstiden er mandag til fredag fra 7.30 til 14.00, med tiltrædelse snarest muligt.
Løn efter kvalifikationer.

Lyder dette som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.
Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater og lukker stillingen, når vi har fundet den rette. Så vent ikke med at sende din ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættelsesansvarlig Trine Jensen på mail: trine.jensen@delfi.com