Hobbii, der servicerer strikkeglade danskere, blev ”Børsen Gazelle 2020” topscorer blandt 1.885 virksomheder med en vækst på 3.167 procent. Den enorme vækst har bl.a. været mulig, fordi Hobbii har valgt teknologi, der understøtter processerne på lageret og i butikkerne.
Garnvirksomheden Hobbii er Danmarks hurtigst voksende virksomhed. På meget kort tid har de formået at skabe en enorm forretning, der blandt andet understøttes af moderne teknologi og effektive arbejdsprocesser, når der skal håndteres de forventede 1,5 millioner ordrer i 2021.
Med 9.000 varenumre på deres nye kæmpelager i Greve, er der lidt at holde styr på, for de 250 ansatte i organisationen. Det er en af opgaverne, som Delfi Technologies har været med til at hjælpe Hobbii med at løse. Der er leveret en integreret lagerløsning til pluk af varer og effektiv pakkehåndtering via arbejdsstationer på lageret. I løsningen indgår flere teknologier blandt andet touchskærme, mobiltelefoner, stregkodescannere og labelprintere.