På Østre Boulevard i Randers finder du vejen til det gode glas og et af Danmarks førende vinfirmaer, nemlig Jysk Vin. Jysk vin har et koncept hvor de hele tiden ønsker at forny forretningen – både når det kommer til produkter og IT. Eftersom de både er online og fysisk og konstant får nye varer og priser ind, så følte de, at det var på tide med en hurtigere og mere effektiv løsning – nemlig Breece elektroniske hyldeforkanter.
Når man træder ind hos Jysk Vin, får man hurtigt en fornemmelse af godt humør, medarbejdere der kræser om de små detaljer og samtidig formår at skabe en butik, man nemt kunne bruge masser af tid hos. Vi kan hos Delfi Technologies hurtigt forstå, hvorfor Jysk Vin har mange faste kunder, der kommer igen og igen.
Lige midt i kvalitetsvine og 1060 digitale displays fra Delfi, bliver man mødt af et fast håndtryk fra Flemming Olsen, der er direktør og partner i Jysk Vin.
- Hos Jysk Vin manglede vi en løsning der kunne sørge for, at vores tilbud og priser online, helt automatisk kom ud i vores fysiske butik. Der skulle en ny arbejdsgang ind, der på alle måder lettede dagligdagens arbejde og gjorde det mere overskueligt for medarbejdere men også for vores besøgende kunder, fortæller Flemming og fortsætter. Nu kan jeg sidde og ændre priser online, så det helt automatisk kommer ud i butikken, hvor jeg før skulle opdatere priserne, bede personalet om at gå ud og finde vinen, lave et nyt klistermærke og opdatere på den måde. Men fordi vi konstant får nye varer, priser og tilbud sparer vi oceaner af tid med den her løsning, fortæller Flemming stolt.