Knuthenborg Safaripark

Billetten til en oplevelse vildere i Knuthenborg Safaripark

Knuthenborg Safaripark er de seneste par år vokset når det gælder muligheder for oplevelser. Det samme gælder samarbejdet med virksomheder og organisationer, som spiller en væsentlig rolle for strømmen af gæster til parken gennem brug af fribilletter og rabatkuponer, som parken styrer og printer selv.

I savannetelte bygget på pæle to meter over jorden, er det nu også muligt at overnatte blandt giraffer og næsehorn i Knuthenborg Safaripark. Det er blot et ud af mange tiltag for at give kunderne en anderledes og vildere oplevelse ud over det sædvanlige. Med mere end 325.000 besøgende blev 2018 rekordår for Knuthenborg Safaripark efter åbningen af Dinosaurparken – et område med mere end 20 livagtige dinosaurer i realistiske størrelsesforhold, som også er parkens største investering nogensinde.

Men det stopper ikke her. Udover de vilde oplevelser, lægger Knuthenborg Safaripark også mange kræfter i at samarbejde med en lang række virksomheder og organisationer. Parken samarbejder blandt andre med Lalandia, Bonbonland, FDM, Molslinjen, Coop og forskellige sommerhusudlejningsfirmaer.

Et samarbejde kan eksempelvis give adgang til fribilletter, rabatkuponer, etc., som kan anvendes til at komme ind i parken. Billetterne printer parken selv og der bliver brugt knap 10.000 af dem om året.

– Der skal være en gulerod for kunden, når vi indgår et samarbejde med en virksomhed. Vi kan rent faktisk se, at det virker, når vi giver en fysisk fribillet eller rabatkupon – det er især et hit hos børnene og det er også altid børnene, der får lov til at aflevere dem i billetkontrollen, fortæller Simon Westen, salgs- og driftschef i Knuthenborg Safaripark.

"Vi har behov for selv at kunne styre vores billetløsning til forskellige formål. Vi har fået designet fortrykte billetter med vores logo og design på, så vi kan holde en rød tråd og kunderne kan genkende os."

Simon Westen, salgs- og driftschef i Knuthenborg Safaripark

GODE KUNDEOPLEVELSER ER AFGØRENDE FAKTOR

Størstedelen af parkens gæster kommer fra Danmark, enten med eller uden sæsonkort. I takt med parkens vækst og nye investeringer er der dog også sket en betydelig vækst i turismen, hvor især besøgende fra Tyskland og Sverige, finder parken attraktiv. De nye oplevelser giver altså pote og det kan man også mærke på kunderne, forklarer Simon Westen:

– Turisterne strømmer til og vi oplever stor vækst. Men vi gør også en ihærdig indsats for at skabe gode kundeoplevelser hver eneste dag. Det første vi kigger på når vi møder ind er vejrudsigten. På den måde kan vi tilpasse oplevelsen og skabe en succes, selvom det skulle være en dag, hvor vejret er dårligt.

Ifølge Simon Westen skaber samarbejdet med virksomheder og den brede vifte af besøgende også et behov for løbende at tilbyde forskellige typer billetter til de besøgende med hjælp fra en billetløsning, som Delfi Technologies har leveret:

– Vi har behov for selv at kunne styre vores billetløsning til forskellige formål. Vi har fået designet fortrykte billetter med vores logo og design på, så vi kan holde en rød tråd og kunderne kan genkende os. Inden vi printer billetterne, så justerer vi blot den tilhørende tekst alt efter hvilken virksomhed eller konkurrence det nu måtte vedrøre.

Udover fortrykte billetter, så består løsningen fra Delfi Technologies af en Citizen CL-S521 labelprinter, som anvendes til at printe den ønskede tekst på billetterne.

OM KNUTHENBORG SAFARIPARK

Knuthenborg Safaripark er en dyrepark på godset Knuthenborg på Lollands nordkyst og er en af Danmarks mest besøgte turristattraktioner. Safariparken er Nordeuropas største safaripark og har flere end 1000 dyr fordelt på cirka 70 dyrearter. Parken ejes og drives af Christoffer Knuth, der er den nuværende lensgreve af Knuthenborg.

Ønsker du at vide mere?

Kontakt os i dag, og vi vender retur med glæde

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personlige oplysninger og cookies her.