I NORMALs mere end 300 butikker, fordelt på 6 lande, betjenes der dagligt tusindvis af kunder - og det stiller store krav til et driftssikkert setup. Derfor har NORMAL allieret sig med Delfi Technologies, der hjælper med effektive løsninger til butik og lager.
Den danskejede detailkæde NORMAL åbnede sin første butik i Silkeborg i 2013. Siden da har kæden haft vokseværk med en voldsom ekspansion, også uden for landets grænser. I dag har NORMAL vokset sig til en kæde med mere end 300 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig og Finland.
- For at sikre den bedste kundeoplevelse er det afgørende, at vi altid har driftssikre it-løsninger. Selv mindre fejl kan have store konsekvenser for den enkelte butik. Og er det mere omfattende, kan det have stor betydning for en kæde som vores, siger Søren Sivebæk, IT Director hos Normal.
I samarbejde med Delfi Technologies har NORMAL fundet frem til et driftsikkeret setup med smidige løsninger til butik og lager, som sikrer en solid drift.
Butiksløsningen består af mobile håndterminaler og komplette POS-enheder. På lageret har NORMAL en robust løsning der består af håndterminaler, labelprintere og andre enheder til at sikre korrekt registrering, varemodtagelse, pluk og afsendelse til butikkerne.
- Delfi Technologies er med til at sikre solid drift i butikkerne, og på vores centrallager, med smidige løsninger til optælling, kundebetjening, vareopfyldning og andre driftsmæssige opgaver, fortæller Søren Sivebæk.