POPL – en burgerbar der oprindeligt startede som et Noma pop-up koncept tilbage i 2020. Et pop-up der, mildt sagt, gik over alt forventning eftersom de trak lange køer og begejstrede anmeldelser til sig. Deres burgere blev hurtigt kendt som ’’Noma-burgeren’’, og der gik ikke længe før man ved et hjørne på Christianshavn, kunne finde en ny burgerbar med en simpel, men nøje udarbejdet menu.
I maj 2022 åbnede POPL officielt deres nye Takeaway Bottleshop, og i den forbindelse fik de installeret nye elektroniske hyldeforkanter, som skulle gå ind og skabe blikfang på sin helt egen måde.
Lige så snart man åbner døren ind til POPL burgerbar, så får man hurtigt øje på et skilt hvorpå der står ’’Byens Bedste Takeaway 2021’’. Et velfortjent skilt, som hurtigt indikerer, at man næsten må være landet rette sted. Hvis man drejer blikket lidt til højre i POPLs takeaway-afdeling, så bliver man helt automatisk trukket ind i et mindre vinshow, hvor man ikke er i tvivl om, at der også her er kræset med udvalget. De åbne vinkølere består af naturvine af høj kvalitet til en fair pris. Vinene er anskaffet fra Nomas vinkælder og andre importører i København. Flere af vinene får de kun hjem i en håndfuld eksemplarer, derfor bliver der ofte skiftet ud i sortimentet, derved er en dynamisk og nem skilteløsning en god hjælp i hverdagen.
Kristian Rise som kommer frem bag disken og introducerer sig selv som POPLs Beverage Manager, han er hurtigt fremme for at vise deres færdigimplementeret elektroniske hyldeforkanter, som giver lige præcis det blikfang han havde håbet på.
- Drømmen var at give vores Bottleshop et udtryk der gik væk fra de almindelige manilamærker, som oftest bliver brugt i lignende tilfælde. Inden åbningen stod vi derfor og manglede et kvalitetsprodukt, der kunne arbejde sammen med vores egne specialudvalgte kvalitetsprodukter. Det er vigtigt for os med at godt blikfang og en nem tilgang til integrationen i hverdagen, fortæller Kristian.