Build-A-Bear
En magisk kundeoplevelse – med digitale prisskilte fra Delfi
Når oplevelse og effektivitet skal gå hånd i hånd, er teknologi en vigtig medspiller. Det ved Intersource, der står bag Build-A-Bears nye butik i København. Med digitale prisskilte fra Delfi Technologies har de fundet en løsning, der både forenkler driften og styrker kundeoplevelsen – og som var klar til brug på under én uge.
I hjertet af København har Build-A-Bear åbnet en helt ny Premium Store på Købmagergade. Her får kunderne ikke bare mulighed for at bygge deres egen bamse – de får også en moderne, smidig og inspirerende butiksoplevelse.
En vigtig del af den oplevelse er de digitale prisskilte fra Delfi Technologies, som blev installeret på under én uge fra bestilling til færdig opsætning. Løsningen kræver ingen komplicerede installationer eller store ændringer i butikken. Løsningen er ”plug-and-play” og kræver blot en internetforbindelse og en trådløs antenne til at sende information ud til skiltene.
"Som franchisepartner er det afgørende for os at have butikker, der bare kører. Når vi anvender løsninger som de digitale prisskilte fra Delfi Technologies, som både er stabile og nemme at administrere, giver det os ro til at fokusere på drift og kundeoplevelse frem for daglige praktiske detaljer."
Nem administration i hverdagen
Bag butikken står Intersource A/S, som er ansvarlig for at drive Build-A-Bear i Danmark, Norge og Island. Da man skulle åbne butikken, havde man et klart mål: Man ville finde en enkel og smart måde at vise priser og produktinformation på – uden unødvendig administration eller teknisk besvær.
– Som franchisepartner er det afgørende for os at have butikker, der bare kører, fortæller Jonas Qviisgaard Petersen, Finance Manager hos Intersource og fortsætter:
– Når vi anvender løsninger som de digitale prisskilte fra Delfi Technologies, som både er stabile og nemme at administrere, giver det os ro til at fokusere på drift og kundeoplevelse frem for daglige praktiske detaljer.
– Vi blev positivt overraskede over, hvor nemt det var at implementere de digitale prisskilte. Det er en løsning, der bare virker – og som er utrolig nem at administrere. Der gik i øvrigt under en uge fra vi lagde bestillingen hos Delfi Technologies, til systemet var opsat og klar til brug på hylderne, tilføjer han.
Intersource valgte løsningen fra Delfi Technologies, fordi den er hurtig at sætte op, nem at bruge og klar til fremtiden. Systemet blev installeret på under en uge og opdaterer automatisk priser via butikssystemet. Skiltene giver et professionelt udtryk og kan let tilpasses kampagner, og man kan nemt koble flere skilte på løsningen, hvis butikken ændrer sig.
Understøtter kundeoplevelsen
Hos Build-A-Bear er kundeoplevelsen i centrum. Børn og familier skaber deres helt egen bamse, og det kræver tid og nærvær fra personalet. Med den digitale skilteløsning slipper medarbejderne for rutineopgaver og kan i stedet fokusere på det, de er bedst til – at skabe magiske øjeblikke for kunderne.

Om Build-A-Bear
Build-A-Bear Workshop er en international butikskæde, hvor kunder – især børn og familier – kan skabe deres egen unikke bamse gennem en sjov og interaktiv oplevelse. Brandet blev grundlagt i 1997 og har siden vokset sig globalt med hundredvis af butikker verden over.
Om Intersource
Intersource A/S er franchisepartner for Build-A-Bear i Danmark, Norge og Island. Virksomheden har rettighederne til at drive og udvikle konceptet i de nordiske lande og står bag åbningen af blandt andet Build-A-Bears butikker i Københavns Lufthavn og på Købmagergade.
- Tags:
RELATEREDE REFERENCER
Ønsker du at vide mere?
Kontakt os i dag, og vi vender retur med glæde