Netbutikken Hobbii.dk fortsætter åbningen af fysiske butikker med åbning af den tredje butik i Tarup Center i Odense. Et tæt samarbejde med Delfi Technologies, der bygger på flere digitale tiltag, skal være med til at styrke Hobbii-forretningen mod yderligere vækstplaner.
Den internetbaserede strikke- og hæklebutik, Hobbii.dk, fortsætter ekspansionen i de fysiske kanaler. Butik nr. 3 er åbnet, og der er planer om yderligere butiksåbninger – både i Danmark og i Tyskland. En af de største udfordringer ved online er det faktum, at mange kunder ønsker at se eller føle på garn i virkeligheden. Ifølge Retail Manager hos Hobbii, Joachim Hansen, er de fysiske butikker derfor et oplagt supplement til webshoppen.
- Vores fysiske butikker er ment som et supplement til vores online webshop, hvor vi kan imødekomme de kunder, der nyder at surfe i den lokale garnbutik, hvor de tager ind for at se, føle og lugte garnet.