Danmarks største forhandler af espressomaskiner, rigtigkaffe.dk, der netop har vundet den tredje Gazelle-pris, er flyttet fra Skanderborg til nye flotte lokaler i Tilst. I et nyt og moderne showroom kan kunderne prøvesmage og se mere end 100 espressomaskiner. For at kunden altid får vist den rigtige pris på maskinen, har man opsat digitale prisskilte, så priserne hurtigt kan blive opdateret.
Rigtig Kaffe er det største specialisthus inden for espressomaskiner, kaffekværne, baristaudstyr og hele kaffebønner. Webshoppen blev etableret i 2009 og har nu udvidet med et stort og moderne showroom i Tilst. Her bliver kunderne budt på en kaffeoplevelse udover det sædvanlige. Der er udstillet mere end 100 forskellige espressomaskiner i showroomet, som kunderne kan få demonstreret og prøvesmage kaffen, før de køber.
Udvalget hos Rigtig Kaffe henvender sig til den kvalitetsbevidste forbruger, som ønsker en ekstra god kop kaffe eller espresso. Siden webshoppens start har virksomheden fået Børsens fornemme Gazelle-pris tre gange, senest i år 2022.
Der er investeret mange penge i det nye showroom med målet om at gøre det muligt for kunderne at afprøve det store sortiment og skabe et professionelt og moderne udtryk overfor kunderne. Udvalget af maskiner i showroomet er nøje udvalgt efter mange år i branchen, og de tilbyder maskiner i alle prisklasser. På den måde er der altid noget for enhver smag.
Hos Rigtig Kaffe vidste man godt, at de hurtigt skiftende priser ville blive en udfordring i showroomet, og derfor valgte man allerede fra start at kontakte Delfi Technologies for at implementere digitale prisskilte.
Rigtig Kaffe har mere end 5.000 produkter i sortimentet på webshoppen. Selvom det kun er udvalgte produkter, som er udstillet i showroomet, gav det rigtig god mening for virksomheden at implementere digitale prisskilte. Priserne hos konkurrenterne bliver nemlig nøje overvåget for at sikre, at Rigtig Kaffe altid kan tilbyde kunden den bedste pris. Det er derfor en stor opgave at holde webshoppens og showroomets priser opdaterede, uden brugen af digitale skilte.