Nyborg Strand
Nyborg Strand
Nyborg Strand
Nyborg Strand
Nyborg Strand
Hvordan informerer man hurtigt og præcist hundredvis af gæster om menu, allergener og klimaaftryk? For Nyborg Strand Hotel & Konference er svaret digitale buffetskilte.
Med en løsning fra Delfi Technologies og Commerce Studio er buffeten blevet et digitalt kontaktpunkt, hvor teknologi, bæredygtighed og gastronomi smelter sammen – til gavn for både gæster og køkken.
Nyborg Strand har i over 125 år været et samlingspunkt i Danmark og er i dag et af landets største konferencehoteller. Nu har hotellet taget et digitalt skridt ind i fremtidens buffetoplevelse.
De digitale buffetskilte viser ikke kun dagens retter, men også allergener og CO₂-aftryk direkte ved maden -information, der tidligere krævede spørgsmål til personalet eller lå gemt i interne systemer.
For køkkenet betyder det en ny måde at præsentere buffeten på.
– Når gæsterne kan se både allergener og CO₂-aftryk ved retten, bliver det lettere at træffe et informeret valg, siger køkkenchef Kasper Marcher Asmussen.
Skiltene opdateres automatisk, så informationen altid er korrekt – også når menuen ændrer sig i løbet af dagen.
Bag løsningen ligger et samarbejde mellem Commerce Studio og Delfi Technologies. Systemet er integreret med Commerce Studios digitale menuplanlægger Souschef samt CalcuEasy, som Nyborg Strand bruger til at beregne og håndtere blandt andet allergener og CO2-forbrug. Disse data sendes automatisk fra systemet videre ud til de digitale buffetskilte.
Tidligere blev menuskilte skrevet og printet manuelt. I dag opdateres buffeten digitalt.
– Før brugte vi tid på at skrive og printe skilte. Nu ligger informationen allerede i systemet og opdateres automatisk. Det sparer os for administration og reducerer risikoen for fejl, siger køkkenchef Kasper Marcher Asmussen.
For et konferencehotel i denne størrelse er præcision afgørende. Ved store arrangementer serveres der op til 1.400–1.500 gæster ad gangen.
Når data hentes direkte fra menuplanlægningen, er køkkenet samtidig sikret, at informationen altid er korrekt.
Nyborg Strand arbejder målrettet på at reducere sit miljøaftryk gennem energibesparelser, ansvarlige materialer og øget genanvendelse.
De digitale buffetskilte er en del af indsatsen og viser CO₂-aftryk direkte ved retterne.
– Når vi synliggør CO₂-beregninger ved buffeten, bliver det tydeligt, hvordan valgene påvirker klimaet. Vi ønsker at give gæsterne et oplyst grundlag, siger køkkenchef Kasper Marcher Asmussen.
Den samme platform fra Commerce Studio bruges også til større skærme og infodisplays rundt på hotellet, hvor gæster kan se menu, praktisk information og beskeder under opholdet.
Alt styres centralt, så indholdet er ens og opdateret på tværs af buffetskilte, menuer og infoskærme – uden manuel håndtering.
Resultatet er hurtigere og mere effektiv kommunikation mellem køkken, personale og gæster.
Læs også: Nu er det blevet nemmere at bruge digitale buffetskilte – med ét enkelt klik
I 2025 blev Nyborg Strand kåret til bedste hotel på Sjælland, Fyn og øerne ved Danish Travel Awards.
Kernen er uændret: at skabe gode gæsteoplevelser. Teknologi er blot et middel til at løfte dem.
Med digitale buffetskilte er buffeten ikke længere kun et sted, hvor man vælger mad – men et sted, hvor gastronomi, information og bæredygtighed mødes.
Nyborg Strand er med sine 422 værelser, mere end 35 møde- og konferencelokaler samt flere restauranter blandt Danmarks største hoteller og konferencesteder. Hotellet er kendt som hele Danmarks mødested og byder dagligt velkommen til både nationale og internationale virksomheder i alle størrelser. Samtidig er Nyborg Strand et populært valg til spaophold, miniferier og restaurantbesøg – med en unik beliggenhed ved Storebælt.
Nyborg Strand er med sine 422 værelser, mere end 35 møde- og konferencelokaler samt flere restauranter blandt Danmarks største hoteller og konferencesteder. Hotellet er kendt som hele Danmarks mødested og byder dagligt velkommen til både nationale og internationale virksomheder i alle størrelser. Samtidig er Nyborg Strand et populært valg til spaophold, miniferier og restaurantbesøg – med en unik beliggenhed ved Storebælt.