NORMAL LAGER

NORMAL: Vækstsucces skærper kravene til en effektiv logistik

NORMAL er en butikskæde i hastig vækst. Det stiller store krav til at lager og logistik kan følge med. Derfor har kæden implementeret teknologi fra it-virksomheden Delfi Technologies, der binder hele lageret sammen.

Den første NORMAL-butik åbnede i Silkeborg i 2013. Siden da er det gået rigtigt stærkt og fremtidsplanerne er ambitiøse. Når der skal distribueres varer til kædens mere end 270 butikker i 6 lande, er der derfor også behov for størst mulig effektivitet på centrallageret.

NORMAL har fundet den rette hjælp hos Delfi Technologies. En robust løsning, der består af bl.a. håndterminalerlabelprintere og stregkodescannere, sørger for at kæden opnår den nødvendige driftssikkerhed på lageret. Gennem brug af stregkoder og datafangst, er butikskæden sikret en smidig håndtering af de mange paller, der dagligt modtages og sendes fra lageret.

– Løsningen fra Delfi Technologies hjælper os med at drive et effektivt lager og understøtter effektivt de mange processer. I sidste ende er det med til at sikre en stabil dagligdag – og det er netop dét, det hele handler om, siger Søren Sivebæk, IT Director hos NORMAL.

"Når vi vælger en samarbejdspartner, så har det enorm stor betydning, at de også fungerer som vores sparringspartner, så vi finder frem til den bedst mulige løsning sammen".

Søren Sivebæk, IT Director hos NORMAL

FORTSÆTTER DEN IMPONERENDE VÆKST

NORMAL er tidligere blevet kåret til Danmarks hurtigst voksende virksomhed med titlen som årets Gazelle-vinder blandt Børsens vækstpriser. I 2020 tredoblede kæden sit overskud før skat til 190 mio. kr. – en stigting i salget på 22 pct. til en omsætning på over 2,3 mia. kr.

Kæden har planer om at åbne endnu flere butikker, hvorfor det er særligt vigtigt, at lageret kan følge med. Ifølge Søren Sivebæk, er skalerbarhed og stabilitet vigtige kriterier, når man skruer tempoet op og fortsætter sin vækst.

– Det handler i høj grad om at få etableret et skalerbart setup, så man fra start har de rigtige værktøjer og er gearet til en eksplosiv udvikling, siger han.

FØRENDE TEKNOLOGI HJÆLPER PÅ LAGERET

I ambitionen om at sikre et skalerbart og driftssikkert lager, er det vigtigt for NORMAL, at der anvendes den førende teknologi på markedet. Her er stregkoder og datafangst en afgørende brik.

Gennem samarbejdet med Delfi Technologies, får kæden adgang til mere end 30 års erfaring, da virksomheden har udviklet og solgt stregkodeløsninger siden 1988. I dag har Delfi Technologies desuden et samarbejde med markedets førende teknologiproducenter.

– Når vi vælger en samarbejdspartner, så har det enorm stor betydning, at de også fungerer som vores sparringspartner, så vi finder frem til den bedst mulige løsning sammen, fortæller Søren Sivebæk.

BAG OM LØSNINGEN HOS NORMAL

En robust håndterminal (Zebra MC3300) er medarbejderes faste logistikværktøj på lageret hos NORMAL. Den mobile computer anvendes til en bred vifte af opgaver såsom varemodtagelse, lageroptælling og afsendelse af pakker.

Med særligt hårdføre og industrielle stregkodescannere (Zebra DS3678), kan medarbejderne desuden scanne stregkoder på varer, paller og lokationer fra stor afstand.

Labels er et vigtigt element for at skabe overblik over lagerstyringen. Her anvender NORMAL robuste labelprintere (Zebra ZT41x), som leverer en høj printhastighed på de krævende opgaver med mange print hver eneste dag.

Der er samtidig behov for at kunne printe på farten, når medarbejderne bevæger sig rundt på lageret. Derfor anvendes der også mobile labelprintere (Zebra ZQ630).

Når der skal designes og opsættes de forskellige former for labels og etiketter, anvender NORMAL den brugervenlige BarTender label software, hvor man kan omdanne nødvendige data til labels med de ønskede informationer. Det er særligt vigtigt når der skal sikres korrekt varedeklaration til de forskellige lande.

Til at skabe overblik over de forskellige lageropgaver, såsom varepluk, er der monteret hårdføre tablets (Zebra ET51) på lagerets trucks. Herfra kan medarbejderne foretage de nødvendige registreringer.

OM NORMAL

NORMAL markedsfører sig som en butik, der sælger helt normale varer til faste lave priser. Kæden åbnede den første butik i 2013 og har i dag rundet 270 butikker i 6 lande. Sortimentet indkøbes dér, hvor varerne er billigst, og dermed undgår man fordyrende mellemled, hvilket betyder at man ofte kan spare 30-60% sammenlignet med markedsprisen.

Ønsker du at vide mere?

Kontakt os i dag, og vi vender retur med glæde

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personlige oplysninger og cookies her.