Skjern Maskinforretning

Skjern Maskinforretning: Butikslokale moderniseres med digitale prisskilte og Kramps Retail løsning Powered By Kramp

Hurtig tilpasning er nøglen til succes i en tid med fuld fart på den teknologiske udvikling. Skjern Maskinforretning og Kramp, en betroet leverandør af reservedele til landbrugsbranchen, har sammen skabt en moderniseret butik med digitale prisskilte.

Mange maskinforretninger kæmper i dag for at bevare deres konkurrenceevne i et marked, der konstant udvikler sig. Her står Kramp, en førende leverandør til landbrug og industri, klar med en innovativ løsning. Kramp har udviklet et butikskoncept, der passer til branchen, som den ser ud i dag.

Med Kramps butikskoncept får Skjern Maskinforretnings kunder – professionelle såvel som private – adgang til et bredt udvalg på over 500.000 kvalitetsprodukter. Udover at spare tid og besvær, sikrer konceptet også, at maskinforretningen altid kan tilbyde deres kunder det bedste og mest opdaterede sortiment.

"Delfi Technologies løsning med digitale prisskilte sparer os for en enorm mængde tid, samtidig med at det giver en langt bedre kundeoplevelse. Nu er vores priser altid up-to date, og kunderne kan klart og tydeligt se hvad den aktuelle pris er - både med og uden moms."

Tove Andreasen Ansvarlig for butikken hos Skjern Maskinforretning

Altid relevant udbud af kvalitetsvarer

En af de største fordele ved Kramps butikskoncept, er at butikkens varesortiment er nøje sammensat på baggrund af data fra Kramp og udvalget holdes løbende opdateret. Dette sikrer et altid aktuelt udbud af kvalitetsvarer til Skjern Maskinforretnings kunder, men giver samtidig ekstra arbejde med at holde prisskiltene opdaterede.

Tiden med manuelt opdaterede prisskilte og besværet med at følge med i svingende markedspriser er dog forbi. Skjern Maskinforretning har strømlinet deres butik ved at implementere digitale prisskilte fra Delfi Technologies i hele butikken. Denne innovative løsning sparer ikke kun tid og mandskab, men sikrer også, at kunderne altid har adgang til præcise og opdaterede prisoplysninger.

Effektiv varehåndtering med digitale prisskilte

Delfi Technologies’ digitale prisskilte er en smart løsning der giver forretninger mulighed for nemt at opdatere og administrere deres priser i realtid gennem en integration til deres kasse eller ERP-system. Ved hjælp af Delfi Technologies’ app, Breece Go, kan medarbejderne i forretningerne nemt tilknytte produkter og skilte.

Når man scanner skiltets stregkode, og dernæst varens, bliver skiltet tilknyttet den unikke vare. Efter få sekunder viser det digitale prisskilt altså varens informationer og pris. Selve tilknytningen skal kun ske én gang, fremover vil det digitale skilt opdaterer pris og vareinformationer automatisk, når der sker ændringer i forretningens system.

Større smidighed og bedre tilpasningsevne

Kramp har valgt at inkorporere digitale prisskilte i deres butikskoncept for at imødekomme behovet for en større smidighed og bedre tilpasningsevne i dagens dynamiske detailhandelsmiljø. Med digitale prisskilte kan Skjern Maskinforretning nemlig opdatere priserne ubesværet for at afspejle nye kampagner og tilbud fra Kramps prisfiler, som opdateres én gang i kvartalet. Det sikrer, at de altid er et skridt foran. Samtidig behøver Skjern Maskinforretning ikke længere opsætte, printe og udskifte prisskiltene i butikken manuelt. Det hele sker automatisk, lige så snart der sker ændringer i prisfilerne.

Skjern Maskinforretnings samarbejde med Kramp er et strategisk skridt ind i detailhandelens digitale fremtid. Ved at omfavne innovative løsninger som digitale prisskilte og Kramps butikskoncept sætter de en ny standard for branchen. Som teknologien fortsætter med at udvikle sig, er Skjern Maskinforretning og Kramp klar til at føre an og tilbyde kunderne en god og inspirerende indkøbsoplevelse.

Om Skjern Maskinforretning

Hos Skjern Maskinforretning har man specialiseret sig i service og reparation af landbrugs- og entreprenørmaskiner, herunder førende mærker som New Holland, Kuhn, Rauch, Samson, Thaler og Polaris.

Med et moderne værksted og 16 fuldt-udstyrede servicebiler er Skjern Maskinforretning klar til at holde kunderne kørende med effektiv og pålidelig service. Beliggenheden nær Kramp sikrer samtidig hurtig levering af reservedele, og med deres døgnvagt er de altid tilgængelige for at hjælpe kunderne.

Om Kramp

Kramp er Europas største specialist inden for reservedele og tilbehør til landbrug, byggeri, skovbrug og landskabspleje. Virksomheden leverer et bredt udvalg af produkter og løsninger til deres kunder, der spænder fra reservedele til maskiner til vedligeholdelsesprodukter og meget mere.

Ønsker du at vide mere?

Kontakt os i dag, og vi vender retur med glæde

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.