HOBBII OMNICHANNEL UNIVERS
Dansk netbutik har knækket koden til fysiske butikker
I august 2019 åbnede den populære netbutik Hobbii.dk den første fysiske butik i Roskilde. I løbet af tre år forventer garnbutikken at åbne yderligere 60 butikker. Butiksuniverset skal være det samme offline såvel som online – en digital ambition, som realiseres gennem et samarbejde med Delfi Technologies.
Der er for alvor fart på hos den internetbaserede strikke- og hæklebutik, Hobbii.dk, som er begyndt at åbne fysiske butikker. Hobbii.dk blev stiftet i 2015 af en gruppe iværksættere og har formået at plante sig solidt i markedet for garn og hobbyartikler. I dag råder virksomheden over 170 medarbejdere og forventer at åbne yderligere 60 butikker inden for de næste tre år – både i Danmark og i udlandet.
”Med de fysiske butikker ønsker vi at skabe en lokal tilstedeværelse, men det er samtidig vigtigt, at kundeoplevelsen hænger sammen med vores netbutik - det hjælper Delfi Technologies os med.”
ET DIGITALT OMNICHANNEL UNIVERS
Hos Hobbii.dk er man vant til at operere 100% online. På nettet er det altafgørende, at kunderne kan finde de nødvendige informationer om den vare, de er på udkig efter. Ellers risikerer man blot at de klikker videre til en konkurrerende webshop. Hobbii ønsker at opnå den samme synergi i de fysiske butikker. Her skal et samarbejde med it-virksomheden, Delfi Technologies, være med til at skabe et digitalt omnichannel univers.
– Vi kommer fra onlineverdenen, hvor vi er vant til at kunne tracke alt og rykke ekstremt hurtigt. Med de fysiske butikker ønsker vi at skabe en lokal tilstedeværelse, men det er samtidig vigtigt, at kundeoplevelsen hænger sammen med vores netbutik – det hjælper Delfi Technologies os med, fortæller Joachim Hansen, der er Retail Manager hos Hobbii og ansvarlig for åbningen af de fysiske butikker.
TINGENE ER VENDT PÅ HOVEDET – PÅ DEN GODE MÅDE
Danskerne er vilde med garn, og det mærker Hobbii i den grad til. I februar 2020 slog virksomheden dørene op for Danmarks største garnbutik i Aalborg. Åbningen trak lange køer til, og kunderne bliver ved med at komme. Det er på mange måder lykkedes for Hobbii at knytte en tæt forbindelse mellem netbutikken og de fysiske kanaler.
– Det hele handler om kunderne. Generelt oplever vi et højt engagement og meget glade kunder. Det er noget vi sætter stor pris på. Med butikkerne kan vi nå ud til vores kunder og skabe et helt andet fællesskab, hvor vi kan knytte relationer og personligt tage dem med på rejsen, siger Joachim Hansen.
I de fysiske butikker måler man også på data og performance med en online tilgang, som var det en digital butik. Både online og offline bruger Hobbii konkret data og digitale knapper til at forbedre performance. Blandt de digitale tiltag i butikkerne finder man derfor elektroniske hyldeforkanter og digitale selvbetjeningsskærme med scannere, hvor kunderne kan finde informationer om en vare, se og printe strikkeopskrifter, etc. På sigt vil man også vise brugeranmeldelser, både på hyldeforkanterne og skærmene.
– Vi har vendt det hele på hovedet i de fysiske butikker – på den gode måde. Det betyder, at vi også driver de fysiske butikker som en online forretning, hvor vi løbende går ind og tester nye ting af. Helt konkret har vi investeret i forskellige digitale initiativer i butikkerne, så vi har mulighed for, hurtigt at kunne reagere og skrue på ting, der kan forbedre vores performance, siger Joachim Hansen.
AMBITIØSE FREMTIDSPLANER
Der er sket meget siden Hobbii.dk så dagens lys i 2015, men virksomheden har endnu større planer for fremtiden. Man er på udkig efter langt flere butikslokaler, da ambitionen er at udvide den fysiske tilstedeværelse. Samtidig vil man fortsat også løbende optimere driften og kundeoplevelsen i de eksisterende butikker.
– For os handler det i høj grad om at have styr på vores data og bruge den til at optimere vores forretning. Vi kan udnytte teknologien til meget mere, end vi allerede gør. Elektroniske hyldeforkanter og de digitale kundeskærme gør det muligt at koble online og offline sammen. På den måde kan vi lynhurtigt justere al vores kommunikation i alle butikker – på én og samme gang, forklarer Joachim Hansen.
Udover det digitale samarbejde omkring elektroniske hyldeforkanter og infoskærme, så leverer Delfi Technologies også komplette POS-løsninger til Hobbii-butikkerne. Det omfatter blandt andet all-in-one POS PC’er med integreret bonprinter og stregkodescanner samt kasseskuffer, bonruller og forskellige typer labels. Man kigger også løbende på at udvide samarbejdet omkring softwareløsninger i butikkerne.
Ønsker du at vide mere?
Kontakt os i dag, og vi vender retur med glæde